Velkommen til Saksenborg – Unika-smykker med sjæl og historie

Hos Saksenborg finder du håndlavede smykker skabt med dyb passion og stor omhu. Her er hver enkelt detalje nøje udvalgt, og hvert smykke er formet i mine hænder som et lille, unikt kunstværk.

Mine designs henvender sig til dig, der er kvalitetsbevidst og ønsker noget helt særligt – et smykke med karakter, som ingen andre har. Min stil bevæger sig i spændingsfeltet mellem det enkle og klassiske til det dramatiske, romantiske og vintage-inspirerede. Fællesnævneren er altid et stærkt nordisk og organisk udtryk, der hylder naturens egne former.

Jeg arbejder udelukkende med kvalitetsmaterialer som ægte natursten, ferskvandsperler, skaller, sterlingsølv og forgyldt sølv. En særlig plads i mit hjerte har det antikke håndværk i kobber, præcis som vikingerne skabte det. Mit kobber er altid oxideret og lakeret i hånden, hvilket giver en smuk finish og sikrer, at smykket ikke smitter af på din hud.

Jeg håber, du her finder dit næste yndlingssmykke – en personlig skat til dig selv eller en unik gave til en, du holder af.